Araberhest med distanceudstyr

Guide til hvordan distancerytteren plejer udstyret

Som distancerytter rides der primært udendørs, og i alt slags vejr, sammen med det også gerne i længere tid. Det er ingen hemmelighed at udstyret udsættes for meget, f.eks. sved, temperatursvingninger og vådt vejr. Kombineres det med at udstyret helst skal være tip top, når hesten skal bruge det så mange timer ad gangen, så kræver det regelmæssig og effektiv pleje. 

Mine Sadler er en helt "traditionelle" spring/military sadler i læder, så den kræver almindelig læder pleje, her er jeg super glad for produkterne fra Effax.

Effax har gjort pleje og rengøring af sadlen en hel del sjovere og mere effektivt. Med Effax Leather Combi+ får du rens og pleje i en effektiv spray, med en smart sprøjte der også kan producere skum. 

"Step by Step"

1. Fordel Effax Leather Combi+ med den smarte skum funktion på sprøjten. 

2. Læderplejen masseres grundigt ind i sadlen. 

3. Påfør eventuelt Effol Læder Balsam, for at gøre sadlen ekstra modstandsdygtig over for omskifteligt vejr. 

Leather Combi+ plejer læderet, samtidigt med at den renser i dybden, så efterbehandling med læder balsam er ikke nødvendig, men en klar fordel hvis man ønsker at passe lidt ekstra på udstyret, når det udsættes for omskifteligt vejr og sved fra hesten. 

Pleje og rengøring af distance trenser med Effax HorseBoot Miracle 

HorseBoot Miracle fra Effax er udviklet til at rense og pleje kunst materialer, som  gamacher, kunstlæder, lak og andre glatte overflader. Så den skulle selvfølgelig testes på mine distancetrenser. 

Mine distancetrenser fra Zilco er tekniske set i vedligeholdelsesfrit biothan materiale, så de har ikke behov for helt så intensiv pleje som læder udstyret. 

Det betyder dog ikke at de ikke har gavn af rengøring og pleje, bare ikke i samme kategori som udstyret i læder.

Min pleje rutine af mine trenser er nok en anelse alternativ i forhold til dressur og springrytterens.  

Til daglig plejer jeg at dyppe trense, tøjler, bid og fortøj i en spand vand efter brug. Har hesten svedt ekstra meget spules det nogle gange med vandslangen. 

For ekstra pleje f.eks. inden stævnerne bliver der kræset lidt ekstra om trensen med tilbehør. 

"Step By Step"  

1. Trensen, inkl. bid, tøjler, fortøj og martingal, ligges i blød i en spand varmt vand med en smule heste shampoo i. 

2. Udstyret skylles og hænges til tørre

3. Herefter anvendes HorseBoot Miracle fra Effax, produktet sprayes på udstyret, som herefter tørres over med en fugtig klud. Dette fjerner det lidt mere genstridige snavs og rester af sved. Samtidigt med det plejer kunst materialet som Zilco udstyret er lavet af. Det giver lidt ekstra finish og en genopfriskning af farverne. 

Se med i videoen herunder. 

 

* Bonus info, efter selv at have testet det, så har jeg erfaret at mine trenser bliver mere smudsafvisende og lettere at holde rene. 

 

Rengøring af Ridehjelmen 

HorseBoot Miracle er også super effektiv til at give hjelmen lidt nyt liv, efter sammenstød med insekter, sved og savl fra hesten. 

Se guiden i mit blogopslag Giv ridehjelmen nyt liv

DistanceudstyrHestLæderpleje